Aktivering af natsænkning på et varmesystem

Natsænkning  er en metode til at reducere varmeeffekten på et bestemt tidspunkt. I teknisk jargon kaldes det derfor også for reduceret drift. Natsænkning kan nemlig også aktiveres om dagen, og i så fald ville "dagsænkning" være den korrekte betegnelse at bruge. Indstillingerne for natsænkning foretages direkte på varmestyringsenheden, normalt under "Tidsprogram". De, der ikke har adgang til dette, kan styre varmegeneratorens varmeydelse - om end indirekte - enten manuelt eller via programmerbare termostater. Dette skyldes, at en ændring af termostaten kun styrer flowet af opvarmningsvandet, ikke selve varmeproducentens varmeydelse.

Natsænkning i detaljer

Night setback giver anlægsejerne mulighed for at påvirke varmekurven - også kaldet varmekarakteristikken - direkte. Ved aktivering af funktionen forskydes de indstillede rumtemperaturer nedad, så varmegeneratoren varmer mindre. Konkret betyder det, at rummet i den valgte periode med reduceret drift opvarmes mindre end i resten af dagen. Du kan læse om, hvordan varmekurven fungerer, i vejledningen "Indstilling af varmekurven".

Opdeling i flere tidsfaser

For at natsænkning kan fungere, skal opvarmningsdriften opdeles i flere afsnit, såkaldte tidsfaser. Afhængigt af varmesystemet kan der vælges op til otte tidsfaser. Ud over rumopvarmning kan der også indstilles tidsprogrammer for varmtvandsopvarmning og for varmtvandscirkulationspumpen (hvis den er installeret).

Her er et eksempel med fire tidsfaser:

• Tidsfase 1: 06:45 til 12:15 med normal rumtemperatur (ca. 20 grader Celsius)
• Tidsfase 2: 13:00 til 18:00 med reduceret rumtemperatur (ca. 16 grader Celsius)
• Tidsfase 3: 18:15 til 22:15 med normal rumtemperatur
• Tidsfase 4: 22:15 til 06:30 med reduceret rumtemperatur

Vigtigt: Mellem tidsfaserne opvarmes rummet normalt til en reduceret temperatur. Systemer med varmepumper kan dog fungere anderledes. Se i den brugsanvisning, der følger med dit varmesystem, hvordan det opfører sig mellem tidsfaserne.

Fordele og ulemper ved natsænkning

Ved midlertidigt at reducere varmeeffekten kan anlægsejerne i teorien spare på varmeudgifterne ved at reducere varmeeffekten midlertidigt. Men kun i teorien. For i praksis afhænger besparelsespotentialet af mange faktorer. Det gælder bl.a. den pågældende bygnings energistatus og typen af radiator og varmeanlæg.

Bygninger reagerer forskelligt på natsænkning

På grund af sin termiske masse reagerer et godt isoleret hus meget langsomt og mister kun langsomt varme. Hvis natsænkningen f.eks. aktiveres kl. 21.00, er effekten normalt først mærkbar flere timer senere. I nogle tilfælde ikke før den følgende morgen. Til sammenligning køler umoderniserede bygninger meget hurtigere af, hvilket reducerer det teoretiske besparelsespotentiale ved natsænkning. Samtidig skal rummene opvarmes igen den følgende dag. I bedste fald skulle energibesparelsen ved natsænkning være større end den mængde energi, der skal bruges til at opvarme rummene igen. Det kan dog ske det stik modsatte.

Som hovedregel har bygninger forskellige lagringsmasser, og derfor gælder der forskellige intervaller. Ved aktivering af natsænkning må der ikke ses bort fra denne faktor.

Ikke alle systemkombinationer er egnede til natsænkning

En anden faktor, der har indflydelse på natsænkning, er det anvendte varmesystem og dets radiatorer. Olie- og gaskedler kan opvarme rummene til den ønskede temperatur inden for kort tid. Men for at gøre dette kræver de høje fremløbstemperaturer og dermed meget energi. Varmepumper kan klare sig med lave fremløbstemperaturer. Sammenlignet med gas- og olievarme er de dog langsomme og har brug for en lang forudgående drifttid. Det samme gælder for gulvvarme, som egentlig ikke er et varmesystem, men en storfladekøler. Den optager kun langsomt varmen og afgiver den derefter til rummene, selv om natsænkning allerede er aktiveret. Hvorvidt anlægsejerne virkelig sparer energi med natsænkning kan kun besvares individuelt.

Temperaturen må aldrig falde under minimumsværdien

Selv om natsænkning giver det ønskede resultat, er det vigtigt, at anlægsejerne ikke overdriver det. For temperaturen må under ingen omstændigheder falde under grænsen på 15-16 grader Celsius i en længere periode. Ellers øges risikoen for, at fugt kondenserer på de kolde vægge. Sårbare områder som f.eks. hjørner i rummene kan hurtigt blive fugtige og dermed være den ideelle grobund for skimmelsvamp.

Din varmeinstallatør kan hjælpe med indstillingerne

Hvis du er usikker på, hvordan du skal indstille natsænkning, skal du kontakte en varmemester. Med vores søgning efter lokale handelspartnere kan du med få klik finde en egnet varmemester i dit område.